1 – Lejeperioden.

Der beregnes leje pr. påbegyndt uge. Den lejede materiale kan afhentes fra klokken 9.00 ved lejeperioden start og afleveres ved endt uge leje senest klokken 21.00. 

Bemærk hvis ikke det lejede tilbageleveres inden udløb af lejeperioden, pålægges der et gebyr 200,-/dag foruden en ny uges leje. Der gives ingen rabat ved senere afhentning. Afbrydes lejemålet inden lejeperioden udløber refunderes den forudbetalte leje ikke.

2 – Afhentning/aflevering.

Afhentning/aflevering skal ske efter nærmere aftale med Uniq Horse. 

3 – Pris & betaling
Alle priser er inkl. moms, eksklusiv levering og afhentning. Betalingsfristen er netto kontant. 

4  Udlejning til anden side.

Er lejer ikke tilstede på aftalt sted, dato og aftalt tidspunkt, er udlejeren berettiget til uden yderligere orientering af lejer at udleje det pågældende materiale til anden side.

6 – Forskriftsmæssig anvendels0e.

Lejer er forpligtet til at sikre og bærer alene ansvaret for en forskriftsmæssig og lovmæssig anvendelse af det lejede materiale.

7 – Vedligeholdelse og ansvar for korrekt brug.

Lejer har senest samtidig med modtagelse af det lejede materiel haft mulighed for og anledning til at få oplysninger om korrekt brug og vedligeholdelse af det lejede materiel fra udlejer, hvorfor lejer accepterer, at skulle afholde enhver udgift til reparation eller om nødvendigt udskiftning af det lejede materiel, såfremt materiellet på grund af lejers forkerte brug eller mangelfulde vedligeholdelse får defekter.

8 – Reklamation.

Det lejede materiale udleveres i driftsklar og fuld funktionsdygtig stand.

Såfremt lejer mener, at der er fejl eller mangler ved det lejede materiel, er lejer forpligtet til at reklamere straks dvs. ved lejeperiodens begyndelse, idet senere reklamation eksempelvis ved aflevering af det lejede materiel ikke kan gøres gældende overfor udlejer.

9 – Rengøring af det lejede materiele.

Det lejede materiale skal afleveres til udlejer i rengjort stand.

10 – Lejers risiko og ansvar.

Lejer bærer risikoen for det lejede materiale i lejeperioden og er ansvarlig for enhver skade på det lejede materiale indtil dette er afleveret og igen er i udlejers varetægt. Såfremt det lejede materiel ikke afleveres, afleveres defekt eller det lejede materiale bortkommer i lejeperioden, er dette alene lejers risiko og lejer er pligtig at erstatte udlejers tab herved.

11 – Lejers evt. tab samt skade på tredjemand

Lejeren alene bærer risikoen for ethvert tab, der måtte være forårsaget af det lejede materiale, uanset om tabet måtte være påført lejer eller tredjemand, herunder erstatningskrav pga. mangler eller defekter ved det lejede materiale, driftstab eller indirekte tab.